Når hattemagere i 1800-tallets England skulle lave hatte, brugte de en opløsning af kviksølvssalte opløst i salpetersyre til at blødgøre dyreskindet til hattene. Det afgav naturligvis giftige dampe, som havde svært ved at slippe væk i de små og indelukkede boliger. Hertil tyggede mange hattemager på skindet for at blødgøre det, så nogle historikere mener, at op mod halvdelen af hattemagerne fik kviksølvsforgiftning. Forgiftningen havde mange symptomer, bl.a. sløret tale, rystelser, vredesudbrud og paranoia, og over længere tid kunne de få hukommelsestab og udvikle personlighedsforandringer. Derfor bruger man i Storbritannien udtrykket “mad as a hatter”, og mon ikke Lewis Carrolls karakter “Den Gale Hattemager” fra Alice i Eventyrland har draget inspiration herfra, selvom hans ekstroverte opførsel nok må siges at være en modsætning til en forgiftet victoriansk hattemagers tilbagetrukkethed og indelukkethed.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020