Kan isbjerge have fungeret som hangarskibe? I starten af Anden Verdenskrig var tyskernes ubåde et stort problem for de allierede, så man ville gerne overvåge havet ved hjælp af fly, men de havde ikke ret stor radius, og dengang kunne man ikke tanke dem op, mens de fløj. Opfinderen Geoffrey Pyke foreslog derfor i 1942, at man byggede nogle flybaser ud af enorme isbjerge og satte ud i Atlanterhavet. Det ville samtidig kunne fungere som mellemstation for fx kommercielle fly fra USA. Idéen var en firkantet kasse af is på 90×600 meter, hvor flyene landede på toppen, hvor man så gravede ud til værksteder, hangarer, kvarterer for besætningen og et stort fryseanlæg nedenunder. Man satte projektet i gang i Alberta, Canada, og opdagede under udarbejdelsen af en prototype, at hvis man tilsatte 10% træ til isen, ville den blive hård som beton, men nem at bearbejde som træ. Ulempen med projektet viste sig dog også hurtigt, da det ville blive lige så dyrt som et almindeligt hangarskib, så planen blev droppet igen.
Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985