Press "Enter" to skip to content

Malerne H.A. Brendekilde og L.A. Ring ændrede deres efternavn til deres fødebyer for ikke at blive forvekslet med hinanden

0

Har du en ven, der har samme navn som dig? De to malere H.A. Brendekilde og L.A. Ring valgte i 1880’erne at skifte efternavn. Årsagen var, at de begge oprindeligt hed Andersen til efternavn og var bekymrede for, at folk ville forveksle dem med hinanden, når de udstillede malerier ved de samme gallerier og udstillinger. Derfor valgte de at ændre deres efternavn til deres fødeby, så Hans Andersen tog navn efter byen Brændekilde på Fyn og Laurits Andersen efter byen Ring på Sydsjælland.

Kilde: Henry Nielsen og Dorte Fogh. På sporet af banevogteren – et ikonisk maleri fra 1884. Aarhus Universitetsforlag 2016