I 1762 fik den svenske botaniker og læge Carl von Linné et brev med et lidt særligt spørgsmål. Brevet var fra en herre ved navn Olof von Dalin og omhandlede den svenske dronning Louise Ulrikes aber. Dronningen var bekymret for at aberne frøs i den svenske vinterkulde og frygtede, at de ville dø, da aberne, ifølge Dalin, var blevet syge med snue og hoste. Dalin søgte derfor råd hos Linné på vegne af dronningen om, hvorvidt det var bedst at klæde aberne varmt på eller at holde dem fra de kolde stengulve. Historien melder dog ikke noget om, hvad Linné svarede.
Kilde: https://scilicet.org.uk/should-royal-monkeys-wear-sweaters-during-the-winter