Kvinder, der kæmper for lige rettigheder, bliver ikke ligefrem altid mødt af forståelse fra myndighederne. Da britiske suffragetter fx gik på gaden for at sælge avisen Votes for Women i 1907, blev nogle af kvinderne anholdt for at spærre fortovet. Men det lod de sig ikke slå ud af. De stillede sig bare ud i rendestenen og solgte videre.
Vi krydser fingre for, at det ikke bliver nødvendigt i dag for alle jer, der går på gaden i anledning af Kvindernes internationale kampdag.
Kilde: Purvis, June og Holton, Sandra Stanley: Votes For Women (2000). Side 138.