Ved afslutningen af anden verdenskrig blev Georgy Zhukov, der var Marskal for Sovjetunionen, introduceret for Coca-Cola igennem general Dwight D. Eisenhower og blev straks forelsket. Som højtstående person i det kommunistiske regime kunne han imidlertid ikke lade sig blive set med dette symbol på amerikansk imperialisme. Igennem sine amerikanske kontakter efterspurgte han derfor, om det var muligt at finde en løsning, hvorpå han kunne drikke Coca-Cola uden at komme i problemer. Ved at fjerne karamelfarven lykkedes det Coca-Cola Company at få colaen til at ligne vodka, og for at undgå associationen til de velkendte flasker, blev colaen fyldt på gennemsigtige flasker med lige sider, som fik et hvidt låg med en rød stjerne på. Ved den første levering modtog Zhukov 50 kasser, men produktet fik ikke større kommerciel udbredelse.
Kilde: https://www.nytimes.com/1993/08/15/business/viewpoints-a-brief-history-of-coca-colonization.html