Det var held i uheld, da et ”r” blev overset af det britiske Ministry of Defence, da de søgte en ”cryptogamist” fremfor en ”cryptogramist” til kodebrydningsarbejdet i Bletchley Park under anden verdenskrig. En ”cryptogamist” er nemlig betegnelsen for en ekspert i sporeplanter, og sådan en var marinbiologen Geoffrey Tandy, der blev sat til det hemmelige arbejde, efter han havde meldt sig frivilligt til den britiske flåde. Hans ekspertise viste sig at blive anvendelig, da man bjærgede en gennemblødt kodebog til Enigma-maskinen fra en tysk ubåd, fordi han vidste, hvordan man kunne tørre bogen uden at ødelægge indholdet. Selvom han ikke havde forstand på kodebrydningsarbejdet, var han derfor med til at bryde Enigma-kodningen, som var en væsentlig forudsætning for at afkorte krigens længde.
https://en.wikipedia.org/wiki/Geoffrey_Tandy