I 1897 blev Elva Zona Heaster fundet død i sit hjem, for foden at en trappe. En time efter ankom den lokale læge og retsmediciner til hjemmet og ville undersøge liget. I mellemtiden havde Heasters mand, Erasmus Stribbling Trout Shue, bragt liget op i hendes seng og iklædt hende det tøj som hun skulle begraves i. Lægen bemærkede nogle mærker på Heasters hals, men da han ville undersøge dem nærmere, blev den sørgmodige Shue vred, og lægen forlod stedet. Han nedskrev dødsårsagen som “evig besvimelse”, hvilket senere blev ændret til “fødsel”. Da Heaster skulle begraves, ville Shue ikke lade andre nær kisten, og Heaster havde fået et tørklæde om halsen, da det var hendes favorithalstørklæde. Fire uger senere dukkede spøgelset af Heaster op for sin mor og fortalte at det var hendes mand der havde slået hende ihjel ved at brække halsen på hende. Hun demonstrerede det ved at dreje hovedet til det vendte helt bagud. Moren forlangte sagen genåbnet, og man opdagede at Heaster rent faktisk havde brækket halsen. Under den følgende retssag fortalte moren om sin oplevelse med Heaster, og Shue blev kendt skyldig i mordet, og idømt livstid. Det var første og eneste kendte eksempel på at et spøgelses vidneudsagn har ført til domsfældelse i en retssag.
Kilde: Den mest omfattende sammenfatning findes på http://en.wikipedia.org/wiki/Greenbrier_Ghost