Under den 872 dage lange belejring af St. Petersborg (som dengang hed Leningrad) under Anden Verdenskrig var de daglige rationer af mad sparsomme. I den første vinter var rationen af brød, hvoraf halvdelen var savsmuld, nede på 125 gram. Den efterfølgende vinter var der ingen fugle, rotter eller kæledyr tilbage i byen, så man lavede mælkesubstitut ud af kogte indvolde fra katte, og på fabrikkerne kunne arbejderne finde på at drikke motorolie og spise fedtet fra delene i maskineriet. Der rapporteredes om mange tilfælde af kannibalisme, og det blev sagt at folk der blev begravet om aftenen, var gravet op igen den efterfølgende morgen. Belejringen sluttede i 1944, og det estimeres at op mod 1,5 millioner døde under belejringen.
Kilde: Ian Crofton, A Curious History of Food and Drink, Quercus, 2013