Er du træt af spam? Ordet for den uønskede post stammer fra fødevaren af samme navn, som især blev udbredt under Anden Verdenskrig. Spam blev produceret af svineskuldre blandet med bl.a. skinke, kartoffelstivelse, salt og sukker og blev brugt af den amerikanske hær som et billigt måltid. Da dåserne blev sendt til Europa som en del af hjælpepakker, var de ligesom den uønskede spam i indbakken ikke til at komme udenom, og blev med tiden efterhånden upopulære.
Kilde: https://historienet.dk/kultur/gastronomi/hvad-blev-spam-brugt-til