Har du svært ved at få bordplanen til at gå op ved store fester, så vær glad for at du ikke er Christian den 4. I 1634, da kongens ældste søn, den udvalgte prins Christian, skulle giftes med en sachsisk prinsesse, var det ikke nemt at få bordplanen til at gå op. Den tysk-romerske kejser, dronningen af Sverige samt de franske, polske og spanske konger havde sendt hver deres gesandt, der skulle deltage i brylluppet. Disse blev dog uenige om, hvem af dem der var mest fornem af rang og derfor skulle have de bedste pladser. Det hele endte med, at den polske gesandt gav udtryk for, at han var ligeglad med sin rangorden, mens den spanske gesandt rejste hjem og den svenske nægtede at deltage i festen, med undskyldningen om at han sørgede over den svenske konges død (kong Gustav 2. Adolf af Sverige var død i 1632, men blev først begravet i 1634). Herefter var det kun den polske, samt den franske og kejserens gesandt, der deltog i brylluppet. Men rangstriden var stadig et problem, for hvem skulle have de fornemste pladser ved siden af brudeparret under middagen? Det endte med, at den franske og kejserens gesandt fik pladserne, mens Christian den 4. ikke deltog i middagen, da han ikke kunne sidde på en ringere plads end sine gæster.
Kilde: Charles Ogier. Det store bilager i Kjøbenhavn 1634. August Bangs Forlag 1969