Press "Enter" to skip to content

Ifølge en svensk lov kunne en såret en gøgler få en kvie i erstatning, hvis vedkommende bestod en prøve

0

I den svenske Vestgötaloven fra 1200-tallet er der en lov om, hvad man skal gøre, hvis en leger bliver såret. En leger er et gammelt ord for en omrejsende gøgler og de blev set som fredløse. Hvis en leger blev slået var det straffrit, men blev legeren såret, skulle man, ifølge loven, tage en utæmmet kvie og føre den op på en høj. Herefter skulle man rage alle hår af kviens hale og indsmøre den i fedt, mens legerens sko også skulle indsmøres. Legeren skulle derefter holde fast i dyrets hale, mens en mand skulle give kvien et slag med en svøbe, som er en form for primitiv pisk. Kunne legeren holde fast i halen, skulle legeren have kvien i bod og ifølge loven ”nyde det ligesom hunden græs”. Hvis ikke, skulle han i stedet ”tåle hen det, som han fik, skam og skade”.

Kilde: Klaus Neiiendam. Middelalderteatret i Danmark. Lindhardt og Ringhof 1986.