Press "Enter" to skip to content

De esbjergeniske fiskere som blev vædret af tyskere før besættelsen

0

Natten til d. 24. februar 1940, altså før Danmarks besættelse, forsvandt fire esbjergensiske fiskekuttere sporløst med deres 16 besætningsmedlemmer, og først i 2006 kom der en forklaring på, hvad der var sket. En tysk M1 minestryger havde stødt på fiskekutterne, og da kaptajnløjtnanten mente at have opfanget morsesignaler fra fiskebådene, troede han, at de kommunikerede med englænderne under dække af fiskebåde. For at undgå en efterforskning, besluttede han at sænke de fire kuttere lydløst ved at vædre dem. Først røg skibet Polaris, 10 minutter efter Mercator, og en time efter var også Ejjam og Gjerlis sænket. Sidstenævnte skulle vædres hele tre gange med 17 knobs fart (31 km/t) for at synke. Det var først da en rapport blev offentliggjort i 2006, at familierne fik besked om årsagen til forlisene.

Vi vil i øvrigt gerne pointere, at fiskernes død ej heller historien om dem er unyttig i ordets bogstavelige forstand. Vi ser ‘unyttig’ som en kontrast til den ‘nyttige historieskrivning’, og har fokus på historier, som forbløffer, men også er ukendte for de fleste, og dermed har risiko for at gå i glemmebogen. Det ønsker vi ikke, at de skal.

Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020